Frit efter Dr. Paul Clayton:
Mave og tarm udfordringer
Mave-tarm udfordringer er langt mere udbredt end nogen sinde før. Forstoppelse, der er så omfattende, at det kræver afføringsmidler, findes nu hos mere end 10 % af befolkningen og tæt på 20 % i USA.
Der er også irritabel tarmsyndrom (IBS/ Irritable Bowel Syndrome), som ikke er en egentlig sygdom men en række forskellige symptomer, inklusiv både diarré og forstoppelse. IBS kan skyldes stress, brug af antibiotika eller en kost rig på forarbejdet mad og lav på fibre.
Det er svært at finde gode data, men det ser ud til, at der har været en markant stigning siden 1950’erne. Globalt anslås udbredelsen af IBS nu til at være mellem 12% og 15%. Tallene er højst i industrilande hvor der indtages mere ultra forarbejdet mad.
Stress, brug af antibiotika og en kost lav på fiber har alle en indflydelse på bakteriekulturen i tyktarmen og er anledning til, at der dannes overdreven stort antal af Gram negative bakterier. Gram negative bakterier er ikke alle skadelige, og nogle af dem kan måske bidrage til vores sundhed, men de benævnes Gram negativ, fordi de er belagt med lipopolysaccharider, som er yderst inflammationskabene.
Når bakteriekulturen i tyktarmen kommer i ubalance, bliver proinflammatorisk og begynder at udvise symptomer, kaldes de Gram positive) på det forkerte sted i tyndtarmen.
I de fleste tilfælde af IBS, er der dog tydeligt bevis for kronisk inflammation i tarmene. Dette er også hvad man forventer at se, hvis den mikrobielle balance er skadet og indeholder store mængder af Gram negative bakterier.
Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD/Irritable Bowel Disease) er langt mere alvorlige. De to mest udbredte former for inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), og disse er autoimmune sygdomme. De resulterer i en høj grad af kronisk inflammation kombineret med dysbiose. IBD er meget anderledes end IBS, men forekomsten er også stigende og er tredoblet siden 1980‘erne.
Den mest alvorlige tarmsygdom er cancer (tarmkræft), og her ser vi samme bekymrende udvikling. Sammenlignet med dem, som er født i 1950’erne så har personer født i 1990’erne dobbelt så stor risiko for tyktarmskræft og fire gange så stor risiko for endetarmskræft.
Så med alle de øvrige mavetarm sygdomme nævnt ovenfor, så er disse former for kræft i høj grad forbundet med dysbioser og kronisk inflammation. Dysbioser og kronisk inflammation i tarmene fremstår som en væsentlig årsag til en række af disse sygdomstilstande.
Ud fra dette synspunkt giver det god mening med en ernæringsstrategi, der genopretter den mikrobielle balance og samtidig er antiinflammatorisk. Frem til det 20. århundrede har forarbejdede fødevarer været begrænset til de mest simple fødevarer, såsom brød, yoghurt, ost og lignende. Folk har spist en kost, som har indeholdt langt flere præbiotiske fibre, end vi spiser i dag. Præbiotiske fibre spiller en yderst vigtig rolle i vedligeholdelsen af en god mikrobiota og en sund tarm. Præbiotiske fibre er kulhydrater, men i modsætning til flere kendte kulhydrater, som sukker og stivelse, kan de ikke fordøjes og nedbrydes derfor ikke til glukose i tyndtarmen. I stedet passerer de til tyktarmen, hvor de fungerer som føde eller brændstof for gram-positive bakterier som lactobacillus, bifidobakterier og streptoccus thermophilus. Hvis disse bakterier lyder bekendte, så er det fordi vi bruger dem til at fremstille yoghurt og andre fermenterede fødevarer. De kaldes probiotika.
De probiotiske Gram positive bakterier anvender de præbiotiske fiber som brændstof til at formere sig, så de erstatter og slår Gram negative bakterier ihjel. Når Gram negative bakterier dør, reduceres mængden af lipopolysaccharider i tarmen, hvilket reducerer inflammationen.
De præbiotiske bakterier har dog yderligere en funktion, som er lige så betydningsfuld.
Når Probiotic bakterier fortærer de præ-biologiske fibre, nedbryder de dem til smørsyre. Smørsyre (butansyre) er ikke kun stærkt antiinflammatorisk, den er også meget effektiv til at slå cancer celler ihjel.
På den måde, at når præbiotiske fibre ændrer balancen mellem bakterier i tarmen fra Gram negative til Gram positive, bidrager de med antiinflammatoriske og anticancer fordele. Dette forbedrer mikrobiota i tarmen, og det medfører også en forbedring af sundhedstilstanden andre steder i kroppen.
For meget inflammation i tarmen nedbryder nemlig den indre beskyttelse på tarmvæggen og skaber små huller i tarmen slimhinden, kaldet utæt tarm, hvor bakterier og affaldsstoffer kan trænge ind i blodet og skabe problemer i andre vævsceller.
Dysbiose er knyttet til depression, autisme, skizofreni, træthed, nedsat evne til at regulere blodsukkeret, vægtforøgelse og Parkinson. Andre problemer kan med stor sandsynlighed tilføjes til denne liste.
Det virker meget logisk at overveje en anti-inflammatorisk tilgang til en sund mikrobiota, og svaret er ligefor.
Få præbiotiske fibre tilbage i kosten hvor de altid har hørt hjemme og genskab en bakteriekultur i tarmen, som er Gram positiv og mindre inflammatorisk.
Der er mange forskellige præbiotiske fibre. De bedst dokumenterede omfatter FOS, inulin, 1-3, 1-4 betaglucan og resistent stivelse. Det er altid bedst at bruge en blanding af disse, som er af forskellig længde og kompleksitet, dette da kortere fibre fermentere hurtigere, mens længere og mere komplekse fibre fermenterer langsommere.
Det er vigtigt, fordi en nøje sammensat blanding af hurtigt og langsomt nedbrydelige fibre hjælper med at genskabe en balanceret bakterie sammensætningen gennem hele tyktarmen. Disse fibre nedsætter risikoen for forekomsten af stort set alle tarmproblemer.
Hvis du ikke føler dig helt overbevist, så husk at indtagelse af de forskellige præbiotiske fibre ikke kun giver fordelen af en mere regelmæssig tarmfunktion men også en forbedret sundhedstilstand i hele kroppen.
Vær opmærksom på!
Nogle personer er meget følsomme overfor præbiotiske fibre. I særlige tilfælde invaderer probiotiske bakterier tyndtarmen, hvor de normalt kun findes i begrænset antal. Når det sker, så får præbiotiske disse probiotiske til at formere sig i tyndtarmen, hvilket kan være meget ubehageligt. Hvis du har dette problem, så skal du skylle disse probiotiske fibre tilbage i tyktarmen med gulerodssuppe – et gammelt husråd mod maveonde.
Kog gulerødderne til de bliver møre og søde. Når denne sødme opstår, er det fordi gulerodens kulhydrater nedbrydes til sukkerlignende molekyler. Disse sukkerlignende molekyler virker som et anti-klæbemiddel, der opløser bakteriernes binding til tarmvæggen, meget lig den måde tranebær saft skyller bakterier ud af blæren. Ifølge min begrænsede erfaring, er en tallerken af denne suppe dagligt i en uge tilstrækkelig. Derefter kan du indtage den præbiotiske fiberblanding uden problemer.